Sociale medier har gjort, at vi alle kan følge med i hinandens liv, kendtes liv og man kan sågar følge med i folk, man ikke bryder sig oms liv. Vi er i dag konstant på mobilen og alt er ude på internettet 2 sekunder efter, det er sket.
Det gør at alle hjemme i stuen, i stalden eller på arbejde kan interagere med hinanden og endda anonymt, hvis ikke man ønsker at tilkendegive, hvem man er. Det er pludselig blevet tilladt at ytre sig om alt offentligt.
Jeg har altid været bekymret for mobning af børn, jeg synes det er voldsomt som nogle børn og unge kan opføre sig overfor hinanden og jeg synes det er os voksne, som har ansvaret for at lære fra os. Vi er nødt til at gå forrest og lære vores børn, hvordan man behandler andre mennesker og opfører sig. Jeg mener faktisk, det er meget mere vigtigt, end hvor høje karakterer, man får i skolen eller hvor dyre sko man har på. Jeg savner pli, ydmyghed og forståelse i mange situationer og faktisk også respekt for andre mennesker.
Men det kan være svært at lære noget fra sig, som man ikke selv opretholder? Jeg er direkte skræmt over, hvordan tonen på de sociale medier er i ridesporten. Jeg vil ikke engang kalde det en tone, det er hate og meget voldsomt.
Folk udskammer hinanden og man får viben af, der er en direkte krig igang mellem sportsryttere og "hippieryttere". Nu har jeg sat det meget generaliserende op, det ved jeg.
Hvorfor er der det behov for at kalde hinanden for dyremishandlere, det er et utroligt voldsomt ord at kalde folk, som elsker heste og rider fordi, de akkurat som alle andre, der har heste som interesse, er vilde med heste.
Jeg orker ikke længere at åbne facebook, jeg læser næsten ingen af oplæggene længere og det er stort set lige meget, hvilken gruppe eller forum, man kigger i, så er der et nyt opslag med en rytter, der hænges ud for en åben mund, skum på biddet, forkert tilpasset næsebånd, brug af sporer, brug af pisk, nogle synes det er vold bare at ride med bid og det ytrer man sig gerne om.
Jeg har stor respekt for, man ytrer sig konstruktivt, hvis hestene lider nød. Det er sager som vi så ved Viegård. Jeg er mere end enig i ingen hest skal slåes med en pisk eller trænes som vi så i Operation X, men det er slet ikke der fokus er længere? Eller er jeg helt gal på den?
Det føles om om nogle bare har udnyttet de dårlige sager og trukket debatten helt ud på et sidespor. Jeg synes det er decideret mobning og det er dårlig opførsel.
Jeg håber nogle dyrlæger vil melde ud, at det ikke er dyremishandling at ride sport på heste, så længe de etiske regler overholdes. Og de regler skal bare trækkes tydeligt op. Og sorry, men det er simpelthen for langt ude at kommentere på folks opslag, så snart en hest er lidt bag lod, en rytter sidder lidt i ubalance, ikke har tilpasset sit næsebånd 100% korrekt osv osv. Det er gået helt over gevind og med hvilket formål? At højne sig selv?
Hvor kommer det her behov fra? Jeg synes det er pinligt!
"Hippierne"(den del, som man næsten føler, er blevet aktivister og jeg ved det igen er en generalisering) kommenterer på alt dressur, men kan ikke lide dressur? hvorfor dygtiggører I jer så ikke indenfor jordtræning eller biomekanisk ridning(som I kalder det selv)? Hvorfor er I medlem af en gruppe, der hedder danske dressurryttere, når I hader dressur? Hvorfor kan alle hjemme bag skørmen sidde og udstille og dømme andre.
Sportsrytterne kommenterer da aldrig med hate på folk der træner jordtræning, selvom jeg kunne være fræk og være meget uenig i rigtigt mange ting. Men hvorfor skulle jeg mobbe andre, fordi jeg ikke er enig eller interesserer mig for det.
Det er en uhyggelig perfekthedskultur, der skabes og jeg frygter, hvor meget det ødelægger rideglæden og ikke mindst kærligheden til hestene, for ingen børn, unge eller almindelige amatører, tør da vise deres ridning frem længere og det forstår jeg godt. Alle bliver bange for at begå fejl. Hvorfor skal vi være så perfekte? Der er ingen tvivl om, at dyr skal behandles med respekt. Men det er simpelthen blevet helt skørt, at alt skal udføres korrekt og perfekt før man må ride.
Jeg synes, der foregår direkte mobning og hate hver dag på sociale medier i sporten lige nu og det er faktisk et større problem end hestevelfærdsdiskussionen.
Commentaires