top of page
Forfatters billedesimonehoppe

Det iberiske hesteeventyr

Spanske og portugisiske heste er blevet populære i norden for deres smukke ydre og fantastiske sind. Man ser også flere og flere PRE og lusitanoer på internationalt plan. Jeg har været på besøg i Portugal på en smuk gård med fantastiske lusitano heste.




I sidste uge fløj jeg til smukke Porto og blev kørt ud på landet til den smukkeste portugisiske gård. Hvide bygninger med traditionelle gule og grønne porte og streger. Alt lignede noget fra en film, gennemført og indbydende. Det var lækkert og hyggeligt, jeg følte mig hjemme og man kunne virkelig slappe af.

På gården har de 45 lusitanoer af egen avl og de lever af at træne og sælge heste, men bestemt også af at holde holde rideferie.

Det betyder, at man kan holde ferie på landet i Portugal med pool og lækker mad og samtidig få undervisning på fantastiske lusitanoer på mange niveauer. De har blandt andet 2 meget veluddannede smukke hingste, som kan øvelser op mod GP, som det er muligt at få undervisning på med lidt rideerfaring.


Rideferiekonceptet passer genialt til veninder, som trænger til max tøsehygge og lækre heste, men bestemt også til familier, som måske ikke kun vil på ferie med heste, der er nemlig mange muligheder i området. Man kan køre til vingårde, til kysten, til Lissabon eller Porto. Stedet jeg besøgte ligger på landet og der er rig mulighed for at opleve det ægte Portugal og masser af kultur og lokalliv.

Stedets personale er utroligt hjælpsomme og snakker dansk, så de er dygtige til at guide og hjælpe.


Jeg kan klart anbefale jer at tage afsted. Jeg har altid været forelsket i iberiske heste og jo flere jeg arbejder med, jo mere bekræfter de mig i, at de ikke kan undværes.

De er ekstremt kloge og lærenemme, så elsker jeg balancen mellem, at de er super selvgående, men slet ikke spooky og touchy, som vi kender det fra varmblodshestene. jeg har altid sagt, at de iberiske heste var lidt som store elegante islændere.




Ps. Man kan flyve meget billigt direkte fra Billund til Porto med Ryanir








158 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page