top of page
Forfatters billedesimonehoppe

Dressur med medalje og mistillid

Først og fremmest KÆMPE STORT TILLYKKE til Cathrine Dufour, Nanna Skodborg Merrald og Daniel Bachmann Andersen. I har præsteret imponerende alle dage og det var været en yderst stor fornøjelse at følge jer. Tænk, at I har vundet sølv til OL!!

Guldet lå lige for og det var så tæt, som jeg aldrig tror, det har været før og faktisk synes jeg bestemt i fortjente den guldmedalje. Hverken Jessica eller Werth præsterede optimalt lørdag, hvilket især Cathrine Dufour gjorde -det var verdensklasse ridning på alle måder.





Ingen tvivl om, at jeg håbede langt ind i hjertet, at Cathrine fik en guldmeldalje søndag, hun havde jo akkurat vist, det var muligt at vippe de to tyskere af pinden og endda Glamourdale, som vi alle fik gåsehud af, da han kom frem på den internationale bane. Glamourdale er smuk, imponerende og Charlotte Fry rider med stort overskud. Jeg syntes ikke, han strålede helt som vi har set det tidligere. Ingen tvivl om, galoppen er helt i særklasse, ingen af de andre er i nærheden der, men alligevel er galoppiruetterne ikke af helt samme kvalitet til højre og venstre og især piaffearbejdet er ikke optimalt.

Men kan man egentlig tillade sig at sidde hjemme foran fjernsynet og finde fejl ved verdens bedste ryttere og heste?

Jeg synes dette års OL var præget af en top med super super ridning, grundighed og lethed belønnes.

Jeg må ærligt sige, at Isabell Werths ridt søndag på Wendy var for mig præcis, hvad dressur går ud på. Alt lykkedes. Hesten var i balance. Hun red med akkurat passende pres. Wendy var aldrig spændt, men spændstig og overgange lykkedes derved til perfektion. Det skal belønnes. Jeg synes virkelig det beviser at føling og forståelse for hestens uddannelse kan lykkedes. Jeg kender ingen, som har uddannet så mange top dressurheste fra bunden som Isabell Werth og lykkedes med fortsat at udvikle dem og holde dem sunde gennem mange år.

Jeg ved, hun ikke har uddannet Wendy selv, men det imponerer mig næsten endnu mere at kunne udvikle en hest på det niveau på så kort tid og lykkedes med at finde den ro og balance, som løfter hesten op på det niveau, som gør det bliver smukt og samhørigt- bare WOW.





Jeg er simpelthen også nødt til at påpege, hvor meget alt det her unuancerede debat på sociale medier præger hestesporten akkurat nu. Den mistillid udefra og de beskyldninger rytterne skal præstere under, er næsten umenneskelige.

Hatten af for at rytterne kan klare presset. Jeg er så ked af den grove mobning og dårlige opførsel. Jeg er skræmt af, hvordan folk tillader sig at behandle andre mennesker.


Ingen heste skal mishandles eller udsættes for vold. Det er fuldstændig uacceptabelt og jeg synes snakken om hestevelfærd er berettiget på den måde, at snakken om, hvorvidt hestens ve og vel kommer før alt andet er vigtig. Alle heste skal trives. Økonomi og magt må aldrig overskygge kærligheden til hestene.


Men når det er sagt, så har en let piskende hale, en hest, som i få momenter kommer bag lod eller en til tider åben mund for mig intet med dyremishandling eller misbrug at gøre. Jeg synes simpelthen diskussionen på sociale medier er helt uden for rækkevidde og faktisk synes jeg, den er uintelligent det meste af tiden.

Hvis man er en dygtig rytter eller hestemand, så er man ikke i tvivl om, hvornår en hest ikke trives og der skal vi reagere. Men for mig er den mange årige kontakt med heste, forståelse for heste, erfaring hands on langt, langt mere værd end en artikel, man har læst i en bog ellr på internette.

Horsemanship kan ikke læres i en bog.

Akkurat som det at være en god ven, en god mor eller kollega heller ikke kan læses i en bog eller på en computer. Her vejer livserfaring langt mere for mig.

Det betyder langt fra, vi ikke skal udvikle os, læse, suge til os, være åbne eller tage imod råd eller nye ideer. Vi skal alle tænke os om, ryste posen og især have en god dialog. Men det her kritiseren, pegen fingre og direkte at udskamme folk, det er dårlig opførsel og har intet med hestevelfærd at gøre.


Jeg vil til hver en tid være tophest i mit næste liv.

Vi skal huske, at heste ikke er mennesker, de tænker og føler ikke som børn.

Derfor er det selvfølgelig alligevel vores opgave at behandle dem med respekt og stor forståelse og det har indimellem været et problem, desværre. Men det ridning, vi ser under fx. OL har INTET med dyremishandling eller misbrug at gøre.


Jeg synes, det er ærgerligt, at alt den hetz tager fokus fra det egentlig problem, som virkelig er kommet langt rent problemløsningsmæssigt. Jeg har aldrig oplevet at professionelle folk snakker SÅ meget om hestevelfærd, alle tænker sig om, snakker om, hvordan de vil lave setuppet omkring hestene, hvordan de vil uddanne og især videregive den gode ridning gennem undervisning og formidling.

Det har været så sundt med den her opsang og det var berettiget, at sporten skulle tages op til revision, fordi for meget ridning, gik for stærkt, hestene blev presset for voldsomt og udelukkende med det formål at tjene penge, det er ikke ok. Vi skal fortsat tænke i de baner, hvor god grundridning står forrest for alt i stedet for økonomi og prestige.


Vi skal tilbage til rideglæden og samværet med hestene som førsteprioritet. Men det er godt nok svært at nyde og finde den glæde, når der er så mange uvidende folk, som konstant finder negative screenshots eller små klip. Det er for mig udelukkende ødelæggende og destruktivt.

Ingen er jo fejlfri. Det er så ærgerligt, vi ikke længere kan fremvise eller diskutere processer. Jeg kan simpelthen ikke se problemet i at heste indimellem er lidt bag lod, pisker lidt med halen, mister takten, slår fra eller åbner munden. Heste må jo gerne lave fejl, fortælle, de synes noget er svært eller hårdt.

Problemet er nok at nogens grænse for, hvornår presset er for stort er, når hesten pisker med halen, er lidt bag lod eller åbner munden og der er jeg helt uenig. Vi er simpelthen nødt til at kigge på en helhed. Og det synes jeg, aldrig kan være et screenshot eller 4-10 sek video.

Jeg håber hestefolk( og her mener jeg folk, med forståelse og erfaring i ridning og uddannelse af heste) står sammen og bakker hinanden op. Og det betyder, at vi både skal sige til hinanden, når presset er for stort, når vi ser en hest, som ikke trives, men så sandelig også, når vi ser noget rigtigt eller en god udvikling- også selvom det ikke er perfekt.

Jeg synes faktisk Carl Hester er et glimrende eksempel. Jeg synes han rider smukt, klassisk, med helt små fine hjælpere. Alligevel går hans hest for snævert. Han bliver klart trukket for det i point, hvilket er helt korrekt, for det er ikke den form eller placering af nakken vi ønsker. Men alligevel går hesten med masser af kvalitet og jeg synes på ingen måde den ser presset eller utilpas ud- tværtimod.

Grunden til dens for snævre form kan være flere ting. Jeg tror helt sikkert, det handler om dens bygning og temperament. Vi skal huske at heste er levende væsner og det jo netop er derfor, det er så spændende at arbejde med dem. Kunne alle ryttere ride dressur med konstant, blødt sug på tøjlen med næsen lige foran lod og det øverste af nakken som det højeste punkt, så ville vi jo alle gøre det. Men så let er det langt fra og for at forstå det, skal vi diskutere rideteori og uddanne mange heste og modtage rigtigt meget undervisning. Ingen tvivl om, at alle ønsker at fremvise hestene i den korrekte form, det er også der man får den aller fedeste fornemmelse, hvor hesten arbejder igennem helle kroppen og tager rytteren med og samtidig opretholder afskub og bæring, uden det går udover smidighed og afspændthed. Men hold da op, det er svært. Jeg er lykkelig, når det lykkedes bare nogle skridt indimellem.


Så jeg beder om, vi deler alt det her diskussion op i 2.

  1. dyremishandling- når hestene ikke fodres eller passes korrekt eller når der udøves vold mod dem.

  2. korrekt uddannelse af heste.


Det er to vidt forskellige ting og lige nu blandes de to ting i en pærevælling og ord som mishandling og vold bruger så snart der vises et billede af en hest med åben mund-. det er helt off.


Lad os hellere stå sammen om at holde fast i den gode udvikling, så den fortsætter. Det er nødvendigt. Fejlfinding har intet med hestevelfærd eller konstruktiv udvikling at gøre.




7.001 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page