De nordiske mesterskaber for islandske heste foregik i Herning i den foregående weekend. Smukke heste og dygtige ryttere fra hele norden var samlet og stemningen var helt i top.
Hvor er det fantastisk at mærke holdånden og opbakningen fra publikum, men også rytterne imellem.
Stævnet var meget flot arrangeret, så publikum kunne se og følge med i det hele og alligevel med ro til heste og ryttere i staldene og på opvarmningen.
Det er stadig lige beundringsværdigt at se alle de top heste gå på fold ved siden af hinanden til et kæmpe internationalt stævne og der er helt ro på. De fleste heste går roligt og græsser på hver deres opsatte fold, det kan altså bare noget og træder jo virkelig ind i den her snak om hestevelfærd.
Man kunne jo spørge sig, om det også var muligt med varmblodsheste? Måske det skulle tænkes mere ind, så det var muligt på en forsvarlig måde.
Til de nordiske mesterskaber rides der både sport og gædingakeppni. Sport er de "almindelig" klasser, hvor hestene viser forskellige opgavedele og bedømmelsen minder lidt om dressur. Hestene skal være taktfaste og smidige, der skal være korrekt accept af bid og hestene skal bære sig bagfra, give efter på tøjlen og nemt kunne skifte mellem gangarterne og kunne skifte på tempo. Sportsklasserne er delt i to: tøltklasser og gangartsklasser. I tøltklasserne rider der udelukkende tølt, men med forskellige opgaver, som fx. er langsom tølt, øgninger eller tølt for løse tøjler. Gangartsklasserne er akkurat som en championatsklasse i dressur, hvor alle gangarter vises og bedømmes udfra kvalitet. Alle ekvipager får point for hver opgavedel af 5 dommere og gennemsnittet regnes ud og bliver deres endelige karakter.
Lidt anderledes fra dressur er det, at der ikke er særskilte karakterer for gangarter, lydighed, eftergivenhed eller rytteren. Dog tages alle de her ting med i betragtning, når dommerne giver point.
Gædingakeppni handler om at fremvise hesten bedst muligt. Det er måske lidt mere "islandsk" på den måde at der er mere fart på og hesten udelukkende er i fokus. Det bliver mere og mere populært. Konkurrencen går ud på finde den hest, som er mest arbejdsvillig, har størst gangarter og som giver rytteren glæde. Gædingakeppni rides i en mere fri form end sport og der rides med et minimum af hjælpemidler, det er fx ikke tilladt at ride med pisk(sporer er aldrig tilladt på islandske heste).
Jeg må virkelig rose rytterne i finalerne søndag for yderst flot ridning. Alle heste var klargjort til opgaven. De præsterede optimalt og så snart rytterne hoppede af og skulle til præmieoverrækkelse, stod heste bare stille ved siden af hinanden og slappede af. Ingen dansede rundt eller var usikre. De stod roligt og ventede lige ved siden af hinanden og det skal siges at de fleste heste var avlshingste, som bedækker ved siden af deres ridekarriere. Rytterne rider ind til præmieoverrækkelse med et kæmpe flag i den ene hånd og ikke en hest var påvirket. Det er imponerende at se heste, som kan performe på topplan og 5 sek efter gå roligt i skridt ind på samme bane med et stort flag flagrende og bagefter stå stille og vente mens der spilles nationalmelodi og publikum klapper og hujer. det siger virkelig noget om de islandske hestes sind.
Jeg sad især i T.1 finalen med fornemmelsen af at det bare var ridning i særklasse. Alle heste arbejde i hele kroppen, hestene var tilpasse og rytterne red med stort overblik. Jeg er simpelthen nødt til at fremhæve Dennis Hedebo og Muni fra Bendstrup. Dennis har haft Muni i 12 år og selv stået for alt uddannelse af ham. den ekvipage viste akkurat, hvordan det skal gøres. Muni var hele tiden på bagparten, helt taktfast og med imponerende bevægelighed gennem hele kroppen. Muni var hele tiden eftergiven med næsen i eller lige foran lod og uden på noget tidspunkt at miste balance- bare WOW! Kæmpe stort tillykke med titlen som Nordisk Mester til Dennis, det var yderst velfortjent. Faktisk endnu mere imponerende at vise så overlegen ridning og skille sig ud i et felt, jeg personligt aldrig har set stærkere hele vejen igennem i finalen. Det siger meget om niveauet af hestenes kvalitet, men bestemt også om, hvor dygtige rytterne er blevet til at uddanne hestene.
Også de unge danske ryttere gør det fantastisk og rider så pænt og ordentligt og med stor forståelse, der er virkelig nogle spændende ekvipager på vej- det tegner godt for dansk islændersport.
Comments